Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Historien om warerne
Det var meget nemmere i de "gode" gamle dage. Inden PC'en kom frem, var der kun to slags programmer, købeprogrammer og public domain-programmer, som var små hjemmelavede programmer, der frit blev udvekslet mellem brugerne eller via computerblade og BBS'er. BBS'erne er tekstbaserede og havde sin storhedstid, inden internettet med dets flotte hjemmesider blev alle mands eje.
I 1982 opstod begrebet freeware, omend betydningen var lidt anderledes end i dag. Programmørerne Andrew Fluegleman og Jim Knopf lavede programmerne PC-Talk og PC-File, men i stedet for at markedsføre dem i butikkerne, valgte de, at distribuere dem via BBS'erne. Programmerne kunne frit hentes af alle, men blev ledsaget af en opfordring om at betale et beløb til programmørerne for at sikre yderligere udvikling af programmerne. Fluegleman fik registreret freeware som et varemærke, og forhindrede dermed andre i at benytte betegnelsen.
Shareware fødes
Da andre programmører fik lyst til at benytte samme distributionsform, måtte de altså finde et andet navn. Bob Wallace markedsførte sit program, PC-Write, under navnet shareware, og da han ikke havde noget mod, at andre benyttede navnet, blev det den gængse betegnelse for den slags programmer.
Da Flueglemans program senere forsvandt fra markedet, vendte freeware-betegnelsen tilbage. Nu dækkede betegnelsen over shareware-programmer, hvor der ikke blev forlangt betaling - altså gratis programmer.
Shareware-ideen blev hurtigt populær hos såvel brugere som programmører. Brugerne kunne prøve programmerne, før de købte dem, og programmørerne slap for dyr markedsføring og fik samtidig distribueret programmerne til mange flere, end hvis de var havnet i butikkerne. Og selv om kun en lille procentdel registrerede og betalte for programmerne, var det stadig en god forretning.
Shareware på diskette
Men dette ændrede sig midt i 80'erne. Flere og flere fik computer, men langt fra alle havde modem og dermed adgang til BBS'erne. Driftige forretningsmænd begyndte at sælge disketter med sharewareprogrammer, men de glemte ofte at fortælle, at selvom brugeren betalte for disketten, betød det ikke, at de også havde betalt for programmerne. Så selvom programmerne blev spredt til et endnu større publikum, fik programmørerne ikke flere penge ud af det.
Det satte skub i en ny trend. Hvor sharewareprogrammerne hidtil havde været leveret som en fuldt virkende version, begyndte programmørerne nu at begrænse dem. Brugerne fik ikke adgang til alle funktioner, før de registrerede programmerne.
Spil som demoware
På det tidspunkt var det især forretningsprogrammer, der blev leveret som shareware, men i starten af 90'erne begyndte Apogee Software at udsende spil som shareware. I stedet for at begrænse funktionaliteten, begrænsede Apogee spillængden, så man typisk kunne spille de første par baner af spillet. I dag kendes den slags programmer som demoprogrammer eller demoware.
Den helt store eksplosion for shareware og andre elektronisk distribuerede programmer kom med populariseringen af internettet. Nu var indtjeningen ikke kun begrænset til rare lommepenge eller i bedste fald en levevej - nu kunne man tjene rigtig mange penge på shareware.
Rig på shareware
Det er australske Steve Outtrim et ganske godt eksempel på. I midten af 1995 skabte Outtrim programmet HotDog, der gjorde det nemt at lave hjemmesider. Året efter satte han sit firma på aktier og blev dermed 290 millioner kroner rigere.
I dag er det ikke kun hobbyprogrammører, der laver shareware- eller freeware-programmer. Du kan hente massevis af billige eller gratis programmer af alle slags på nettet, lige fra små praktiske programmer med en eller to funktioner til styresystemer eller omfattende kontorpakker.
Shareware
og andre warer
Hvad betyder de forskellige betegnelser for programmer, såsom shareware, freeware og buyware.
Kært barn har mange navne, og det gælder også for computerprogrammer. Der er shareware, freeware, postcardware, careware, abandonware, sisterware og mange andre slags ware. Nogle betegnelser er opfundet af en enkelt programmør og gælder kun for hans egne programmer, mens andre dækker over tusindvis forskellige programmer fra næsten lige så mange programmører.
De forskellige ware-typer opstod som et alternativ til almindelige købeprogrammer, der ofte kræver, at producenten har en effektiv markedsføringsafdeling og et finmasket distributionssystem, så programmerne kan nå ud i så mange butikker som muligt.
Ware-programmerne kan ikke købes i butikkerne, i stedet distribueres de billigt og effektivt på internettet. Og du kan typisk frit kopiere og videregive programmerne til dine venner og bekendte.
Men det er ikke kun distributionsformen, der adskiller sig fra købeprogrammerne. Med købeprogrammer køber du ofte katten i sækken, du har ikke mulighed for at prøve programmet først. Og svarer programmet ikke til det forventede, er det bare ærgeligt; pengene er spildt. Men med de forskellige ware-typer kan du altid prøve programmerne uden at skulle have penge op af lommen. Nogle er endda helt gratis, andre betales med et postkort, og atter andre kan du prøve i 30 dage, før du beslutter dig til at købe dem.
Shareware
Sharewareideen bygger på, at du kan afprøve programmerne, før du køber (registrerer) dem.
Der er stor forskel på, hvordan programmører tilbyder deres shareware. I nogle tilfælde kan programmet afprøves i en periode på for eksempel 30 dage, hvorefter det holder op med at fungere. I andre tilfælde er det kun nogle af programmets funktioner, der holder op med at fungere og i atter andre tilfælde fungerer programmet perfekt, selvom prøvetiden er udløbet.
Andre programmører bruger ikke en tidsbegrænsning, men har måske lavet begrænsninger i programmets funktioner. Programmet kan så bruges i ubegrænset tid, men du får først adgang til alle funktioner, når du registrerer programmet.
Der findes også shareware, som er gratis til privat brug, mens virksomheder skal registrere programmet.
Sharewareprogrammer er typisk billigere end tilsvarende købeprogrammer, og så gælder registreringen i de fleste tilfælde også for en eller flere efterfølgende versioner af programmet.
Demoware
Demoprogrammer svarer lidt til funktionsbegrænsede sharewareprogrammer. Dog er funktionerne oftest mere begrænsede end i sharewareprogrammer, og et demoprogram skal ikke registreres, du skal i stedet normalt købe den fulde udgave i en butik eller via nettet. Til gengæld får du så programmet på en cd i en æske med et flot billede på. Det er ofte spil, der laves i demoversioner. Du kan så afprøve en eller to baner af spillet, inden du køber det.
Crippleware
Crippleware er en forkrøblet udgave af shareware. Det er ikke en betegnelse programmøren selv bruger, men en som andre påhæfter programmet. Et program er crippleware, hvis det har så mange begrænsninger, at det stort set er ubrugeligt, medmindre man køber det. Det kan fx være, et billedbehandlingsprogram, der placerer et reklamevandmærke på alle billeder, eller et program, der kun kan afprøves i ganske få dage.
Freeware
Betegnelsen dækker over programmer, som er gratis, men hvor programmøren stadig har rettighederne til programmet. Nørder, der går ind for open source, kan ikke lide betegnelsen freeware, fordi de mener, programmerne ikke er frie på samme måde som open source. Alle vi andre ved godt, at free ikke står for fri, men for gratis.
Public domain
Det er ikke alle typer programmer, der har et ware-navn. Betegnelsen public domain bruges ikke ret meget mere, men var tidligere den mest udbredte programart udover betalingsprogrammerne. Public domain betyder, at programmet er gratis og at programmøren har afskrevet sin ophavsret, så alle frit kan benytte programmet og eventuelt dets underliggende kildekode.
Open source
Også en af de nyeste betegnelser har undgået ware-betegnelsen. Open Source var egentligt en noget marginaliseret programform, hvor brugeren ikke kun har adgang til selve programmet, men også til dets underliggende kildekode. Med kildekoden i hånden kan en programmør lave ændringer i programmet samt fjerne eller tilføje funktioner. Men så valgte Linus Torvalds at lave sit styresystem, Linux, som open source, og i de senere år er open source blevet mere og mere populært - dog mest til Linuxprogrammer. Open source er ikke ensbetydende med, at programmerne er gratis, og det betyder heller ikke nødvendigvis, at programmøren har afskrevet sin ophavsret.
Buyware
Betegnelsen buyware dækker over købeprogrammer, og er egentligt opstået efter fremkomsten af begreberne shareware og freeware. Det gør det lidt nemmere, når man har enslydende betegnelser og for eksempel kan sige: »Det er ikke shareware, det er buyware«.
Light
Lightprogrammer er egentlig en afart af shareware. Programmet kan bruges frit uden tidsbegrænsning, til gengæld savner det nogle af funktionerne i købeudgaven af programmet. Har du ikke brug for de ekstra funktioner, får du et helt gratis program.
Postcardware
Postcardware er en næsten gratis udgave af freeware. Programmet er gratis, mod at du sender programmøren et postkort fra dit land eller by. Der er normalt ingen sanktioner, hvis du ignorerer opfordringen.
Careware
Oftest betyder careware, at man i stedet for at betale penge til programmøren, bedes betale et bidrag til en velgørenhedsorganisation.
Abandonware
Begrebet abandonware opstod i et forsøg på at lovliggøre - om ikke andet så moralsk - kopieringen af programmer, der ikke længere findes på markedet. En programmør havde lavet en emulator, der gør det muligt at spille de gamle arkadespil som Pacman og Donkey Kong på en pc. Emulatoren med navnet MAME er ganske lovlig, men det er ikke lovligt at kopiere spillene. Men da arkadespils-elskerne ikke kunne købe de gamle spil, fordi ophavshaverne tilsyneladende ikke længere interesserede sig for dem, kopierede de dem alligevel og kaldte dem abandonware.
Adware
En ware-type, der vinder mere og mere frem i øjeblikket, er adware. Programmet er gratis, mod at du får præsenteret reklamer i en del af programmets vindue. I nogle tilfælde er reklamen knap nok synlig, i andre kan den genere så voldsomt, at det bliver en pine at bruge programmet. Se også under spyware.
Spyware
Nogle af de reklamebetalte programmer indsamler oplysninger, og kaldes derfor for spyware. De indsamlede oplysninger sendes tilbage til programmøren eller den samarbejdspartner, der forsyner programmerne med reklamer.
Der kan være stor forskel på de indsamlede oplysninger, og i mange tilfælde er det nok en overreaktion at kalde programmerne for spyware. For eksempel holder langt de fleste af slagsen blot øje med de reklamer, du præsenteres for, så du ikke hele tiden får vist den samme reklame.
Der findes dog også deciderede spionprogrammer, hvor der indsamles oplysninger om, hvilke hjemmesider du besøger. Det sker dels for at kunne skræddersy de viste reklamer til dine interesser, og dels for at indsamle oplysninger om dine surfvaner. Det skal dog siges, at oplysningerne normalt ikke parres med dit navn og adresse. Den slags kan programmerne kun se, hvis du selv oplyser dem.
Vaporware
Vaporware er programmer, der bliver forsinket igen og igen, eller som aldrig har eksisteret på andet end en pressemeddelelse. Nogle gange er vaporware blot et udslag af, at et softwarefirma har undervurderet problemerne med at lave det pågældende program. Andre gange bruges vaporware bevidst for at forhindre kunderne i at købe konkurrenternes programmer. Ikke mindst Microsoft har tidligere været kendt for at benytte den taktik.
Warez
Når du har surfet på internettet, er du utvivlsomt stødt på betegnelsen warez. Det er piratkopisternes betegnelse for ulovlige udgaver af shareware eller købeprogrammer, hvor registreringskoden er brudt, så programmet frit kan bruges. Du bør undgå den slags programmer. Ikke kun fordi det er både juridisk og moralsk forkert at benytte dem, men for din egen sikkerheds skyld. Du ved aldrig, hvad du får med i "købet", når du henter et warez-program. Du kunne for eksempel få en en lille ekstra gave i form af trojansk hest, der giver hackere fri adgang til din computer.
Sisterware
Udover alle de udbredte betegnelser findes der også betegnelser som kun benyttes af en enkelt programmør. Et godt eksempel herpå er sisterware. Programmøren Carmelo Faraci har åbenbart ikke nemt ved at skaffe sig dates, for hvis du vil bruge hans kalenderprogram, skal han introduceres for din søster. Det har resulteret i en masse sjove mails. Søsterløse brugere har for eksempel tilbudt ham kusiner eller sågar brødre i stedet for de ikke-eksisterende søstre. Du kan læse de mange mails på programmets hjemmeside.