Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Gammel men stadig brugbar
Artiklen blev bragt i Politiken sidst i 1990'erne, men den er stadig relevant. Siden da er overvågning blevet endnu mere omdiskuteret i forbindelse med terrorbekæmpelse, og vi har set en voldsom udvanding af borgernes rettigheder.
I USA blev et nyt lavpunkt for et demokratisk land nået i efteråret 2006. Den amerikanske præsident kan nu få anholdt en hvilken som helst person uden amerikansk borgerskab - i USA eller i andre lande - og få vedkommende indspærret på ubestemt tid. Uden at vedkommende nogensinde kommer for en domstol. Og uden at vedkommende nogensinde får at vide, hvad han er anklaget for.
Det er den slags, vi normalt kun kender fra diverse diktaturer. At præsidenten også kan tillade brugen af tortur, gør ikke billedet mindre kønt.
Også herhjemme udvandes de borgerlige rettigheder i disse år. Fx arbejder flere politikere for, at politiet skal kunne aflytte et helt boligkvarters telefoner, hvis man har mistanke om, at en terrormistænkt vil ringe fra området.
Gratis programmer
Se også artikel og trin for trin-guide til programmet Truecrypt, der kan kryptere indholdet på en harddisk eller USB-nøgle.
Den gratis udgave af Zimmermanns program PGP til at kryptere mails med kan hentes fra The International PGP Home Page. En nyere betalingsudgave kan hentes hos firmaet PGP Corporation, der købte rettighederne til programmet af NAI i 2002. Phil Zimmermann arbejder som særlig rådgiver og konsulent for PGP Corporation.
Du kan læse mere om Phil Zimmermann på hans hjemmeside.
Storebror lige
om hjørnet
Phil Zimmermann
Internet-sikkerhedsguru advarer mod overvågningssamfundet. Vi skal kryptere vores post og i øvrigt passe på at udviklingen ikke løber løbsk.
Vores elektroniske post bliver læst af uvedkommende, det varer ikke længe før alle vores telefonsamtaler bliver aflyttet og videokameraer på offentlige steder holder øje med vores færden. Takket være den teknologiske udvikling, står vi over for det totale overvågningssamfund, hvor politi og efterretningstjenester - såvel nationale som fremmede - kan følge vores gøren og laden i detaljer, spår Internet-sikkerhedsguruen Phil Zimmermann, der var på besøg i Danmark i fredags (se kolonnen til højre).
"Teknologien giver myndighederne nye muligheder, som de ikke havde før. Jeg vil gerne bevare status quo, men status quo er ikke stabil. Hvis vi ikke gør noget, er der ikke status quo, teknologien overhaler os", advarer han.
Som Politiken skrev i sidste uge, læser amerikanske, engelske og flere andre efterretningstjenester allerede i dag vores elektroniske post og aflytter vores telefonsamtaler uden at bekymre sig om retskendelser og lignende besværligheder. Men vi har mere i vente. Zimmermann mener, at den hastige udvikling i computerkraft snart gør det muligt at opsætte videokameraer med ansigtsgenkendelse, så myndighedernes computere helt automatisk kan holde øje med, hvad vi laver, ligesom aflytningen af telefonsamtaler snart kan automatiseres ved hjælp af talegenkendelse.
Gavmild guru
Phil Zimmermann har opnået sin status som sikkerhedsguru ved at forære sit krypteringsprogram, PGP (Pretty Good Privacy), væk gratis. Programmet er i dag det mest benyttede krypteringsprogram til elektronisk post, og bliver blandt andet benyttet af menneskeretsforkæmpere i totalitære stater og andre, der gerne vil undgå at uvedkommende læser med over skulderen.
"Egentligt havde jeg tænkt mig at sælge PGP, men da det amerikanske senat i 1991 fremsatte et lovforslag om at indføre bagdøre i kommunikationssystemer, indså jeg, at der var en overhængende risiko for et forbud mod krypteringsprogrammer. Jeg besluttede mig derfor til at forære programmet væk, for jo mere udbredt kryptering var, desto sværere ville det blive at forbyde det", siger han.
Kryptering blev ikke forbudt, men Zimmermann løb ind i et andet problem. Han havde foræret programmet til en håndfuld venner, der placerede det på forskellige BBS'er, en slags lokale elektroniske opslagstavler. Det endte med, at programmet havnede på Internettet, og da Internettet er internationalt, kunne også borgere i andre lande hente programmet. Det fik de amerikanske myndigheder til at anklage ham for at overtræde de strenge amerikanske eksportregler for våben; i USA bliver kryptering-teknologi nemlig sidestillet med bomber, og andre mere håndgribelige våben. I tre år måtte han leve med truslen om en retssag hængende over hovedet, før myndighederne i 1996 opgav at rejse tiltale mod ham.
Prædikant i sikkerhed
I 1997 blev Zimmermanns firma opkøbt af NAI (Networks Associates Inc.), og han bruger nu en del af sin tid på at rejse rundt og prædike sikkerhed i elektronisk kommunikation. + »Det er vigtigt, at vi bruger kryptering, når vi sender elektronisk post. Ligesom vi beskytter almindelige breve med konvolutter, skal vi beskytte elektronisk post med kryptering. Uden kryptering svarer det til, at vi sender al vores almindelige post på postkort«, forklarer han.
At undlade at kryptere er endda værre end at sende alle vores breve på postkort, for den teknologiske udvikling har resulteret i nye overvågningsmuligheder.
"Med elektronisk post kan politi og efterretningsmyndigheder gøre noget, de ikke kan gøre med almindelig post. De kan læse al vores post. Hele befolkningen kan få læst deres post hver dag af computere, der søger efter bestemte ord. Det kan man ikke gøre med almindelig post", siger han.
Selv lovlydige borgere, der ikke mener, de har noget at skjule, bør benytte kryptering.
"Der er sikkerhed i antal. Hvis alle sendte deres post på postkort, ville et brev i en konvolut straks tiltrække myndighedernes interesse. På samme måde med elektronisk post. Ved at benytte kryptering beskytter vi ikke blot vores egen post, men også alle andres«, fastslår Zimmermann.
Men det er ikke kun vores elektroniske post, vi bør beskytte. Det er også snart nødvendigt at kryptere telefonsamtaler.
"Hvis politiet vil aflytte en telefon, kræver det et vist arbejde. Politiet kan ikke aflytte alle telefoner, i så fald skulle det hyre halvdelen af befolkningen for at kunne lytte til den anden halvdels telefonsamtaler. Men med computere og talegenkendelsesprogrammer, der lytter efter bestemte nøgleord, er det muligt at lytte til alles samtaler - hele tiden", siger sikkerhedsguruen.
Han erkender, at vi endnu ikke er nået dertil, men med Moores lov, der som bekendt siger, at computerkraften fordobles hver 18. måned, er det kun et spørgsmål om tid.
Vi følger dig
Med nye teknologier som tekstgenkendelse, der via videokameraer på vejene kan aflæse nummerplader, og overvågningskameraer, der via ansigtsgenkendelse, kan genkende personer, bliver der snart åbnet for det totale overvågningssamfund, mener Zimmermann. Selv om teknologierne endnu ikke er så udviklede, at de kan automatiseres, benyttes de allerede i dag af politiet til at fange kriminelle.
I Japan har overvågningskameraer på vejene længe hjulpet politiet med at stedfæste kriminelles færden, og i England har politiet senest benyttet billeder fra et overvågningskamera til at udsende en efterlysning på en mistænkt bombemand. Også herhjemme kan politiet følge de kriminelle. Via en bagdør i mobiltelefoner, som alle ellers troede var sikre mod aflytning, lykkedes det at lytte med da rockere diskuterede et mord i rockerkrigen. Det resulterede i lange straffe til ellers frikendte rockere.
Men Zimmermann har ikke meget til overs for den slags tiltag, som gør politiets arbejde nemmere.
"Jeg er sikker på, at politiet kan finde masser af mistænkte, hvis vi giver det retten til at arrestere folk og putte dem i fængsel så længe det ønsker uden domme eller retssager. Hvis vi giver det lov til at forhøre mistænkte, uden at deres advokat er til stede, at gennemsøge deres hjem uden en retskendelse, at sætte videokameraer op i alles hjem - inde i hjemmene, i soveværelset, og alle andre steder i hjemmet. Hvis vi giver politiet ret til det, kan vi forhindre alle mulige forbrydelser. Vi kan fange alle forbrydere. Vi kan have et overvågningssamfund uden kriminalitet" udmaler Zimmermann.
"Jeg tror, det er i vores interesse at lade politiet arbejde for deres job", tilføjer han.
Zimmermann mener ikke, at vi er beskyttet mod at få en politistat, blot fordi vi lever i et demokrati.
"Jeg tror ikke, man kun kan få en politistat efter et statskup eller ved en slags ond sammensværgelse. Jeg tror på en gradvis udvanding af befolkningens rettigheder ved, at politiet gradvist får mere magt", siger han.