af Kim Ludvigsen » ons apr 06, 2016 12:26
Åh, ja, så er det noget helt andet - og så alligevel ikke. Lise, når jeg nu læser dit første indlæg igen, kan jeg godt se, at Jørgen har helt ret. Funktionen er meget lignende: Det er en ekstra sikkerhed, der gør det muligt at gå tilbage til et virkende system.
Når det er HP's funktion, så bruges den bedst ved, at du installerer de programmer, du vil bruge. Når alt er installeret og opsat, som du gerne vil have det, så følger du HP's guide til at lave en systemgenoprettelse. Skulle der på et tidspunkt gå ged i din opsætning eller Windows, vil du så kunne gendanne styresystem og programmer med systemgenoprettelse, så du slipper for at skulle installere Windows og samtlige programmer igen.
Mvh.
Kim Ludvigsen