Hej Mikkel
Jeg går ud fra, at det er i forbindelse med opdatering af sider, du arbejder på, du oplever problemer. Problemet er i så fald normalt ikke Firefox, men at webhotellet bruger en ekstra cache for at gøre siderne hurtigere - bivirkningen er, at du ikke altid kan se dine ændringer lige med det samme, hvilket er drønirriterende og ikke særligt nemt at arbejde med.
Du kan i første omgang prøve at gennemtvinge en genindlæsning af siden i Firefox, det gør du med tastaturgenvejen Ctrl+F5. Hvis det ikke opfrisker med dine ændringer, så er det cachen på webhotellet, der driller. På nogle webhoteller kan man slå deres cache fra, enten i deres indstillinger eller med en speciel kode.
Webhotellet er nok det bedste sted at spørge om at slå cachen fra, men hvis de ikke vil/kan hjælpe, så vend tilbage her med oplysninger om, hvilket webhotel du bruger. Og fortæl også, om du bruger et serverside scriptsprog som fx PHP eller asp og hvis ikke, om dit abonnement på webhotellet understøtter et serverside scriptsprog.
Rydning af cachen i Firefox kan hjælpe, hvis du oplever fejl på en side og i sjældne tilfælde, hvis en side ikke vil opdatere. Du kan læse om rydning af cachen her:
https://support.mozilla.org/da/kb/saada ... efox-cacheMen når du snakker om cache i forbindelse med dit eget webhotel, så er det som sagt sandsynligvis ikke cachen i Firefox, der driller.
Mvh.
Kim Ludvigsen