Hej Ulla
Jeg lægger lige billedet op her, da der ikke er noget personligt på det, og fordi andre måske har en ide om, hvad der går galt.
Så vidt jeg kan se, har du klikket (forgæves) på annoncen for bildæk. Hvis links på alle andre sider virker fint, så må du have noget, der blokerer dem på din computer eller i Firefox. Et par ting, du kan prøve:
1.Åbn Internet Explorer eller Edge for at se, om links på Googles søgeside virker i dem. Dermed kan vi tjekke, om fejlen ligger i Firefox alene, eller om den ligger i Windows eller mere generelt på din computer ("snavs" eller et sikkerhedsprogram, der er gået amok).
2.Du kan prøve at starte Firefox i fejlsikret tilstand for at se, om det er en udvidelse eller lignende, der blokerer for linkene. Det gør du således:
Klik på menuknappen med de tre streger øverst til højre i Firefox. Klik så på
Hjælp, og klik så på
Fejlsøgnings-tilstand.
Vinduet
Genstart Firefox i fejlsøgnings-tilstand åbnes, klik på knappen
Genstart i vinduet.
Du får nu to muligheder, klik på knappen
Start.
Firefox genstartes nu uden udvidelser, og med visse indstillinger og temaet nulstillet til standarden i en ny installation.
Tjek, om linkene nu virker.
Genstart Firefox, så programmet kommer tilbage til den almindelige tilstand med alle udvidelser aktiveret.
Hvis linkene virkede i fejlsøgnings-tilstand, må det være en udvidelse, der blokerede.
Du kan læse mere om fejlsøgnings-tilstand her:
https://support.mozilla.org/da/kb/fejls ... s-tilstandMeld lige tilbage om linkene virker i Internet Explorer/Edge, og om de virkede i Firefox i fejlsøgnings-tilstand, så vi kan prøve at få rettet fejlen.
Mvh.
Kim Ludvigsen