Jan skrev:Vil det i grunden ikke være bedre at bruge den <!--[if lt IE 7]> kode i filmklippene, i stedet for denne <!--[if !IE 6]>-->. Jeg kan nemlig se der er en hvid kasse under klippene i IE 5, men det overrasker nu ikke.
Det vil ikke virke med <!--[if lt IE 7]>, for så får man den modsatte virkning - at det bliver læst af ældre browsere i stedet for at blive ignoreret af ældre browsere. Det er nødvendigt at bruge "!" (er ikke). Men jeg vidste ikke, om "!" virker sammen med "lt" (mindre end), altså <!--[if !lt IE 7]>, så jeg valgte i stedet at se helt bort fra IE'er ældre end version 6.
Bruger man IE 5.5, 5 eller 4 er man altså også selv ude om det, og der er mange andre sider, der ikke vil virke i disse oldsager. IE6 blev trods alt udsendt tilbage i 2001, så de fleste har haft tid til at opgradere.
Jeg havde heller ikke lyst til at eksperimentere alt for meget med koden, for reelt virker den ikke, som den skal. Den rigtige kode skulle være <!--[if !IE 6]>, men det virker ikke korrekt. Jeg var nødt til at indsætte ">--", så det blev <!--[if !IE 6]>-->. Jeg kan ikke lige huske, om det var IE6, IE7 eller de alternative browsere, der kløjes i det uden ">--".
Mvh.
Kim Ludvigsen