Du kan på disse sider sammenligne forskellige funktioner i antivirusprogrammer og sikkerhedspakker - både gratis programmer og købeprogrammer.
Du kan desuden finde en række aktuelle tilbud på antivirus- og sikkerhedsprogrammer, se boksen Aktuelle tilbud nedenfor.
Antivirus til PC
Antivirus til Mac
Antivirus til mobile enheder
Antivirus til alle dine enheder
Du kan fx se, om et program har firewall, forældrekontrol og beskyttelse mod spam, og om det er oversat til dansk. Du kan sammenligne programmer til PC, programmer til Mac, programmer til mobile enheder, og programmer til alle husstandens computere og enheder via de ovenstående links. Du kan læse om endnu flere muligheder længere nede på siden, hvor du også kan læse lidt generelt om sikkerhed, og hvor du kan finde links til online skannere, hvis du har fået snavs på computeren.
OBS! Backup er vigtigere end antivirus. Populært sagt, så beskytter antivirus dit styresystem, mens backup beskytter dine billeder, dokumenter og andre data. Jeg har også lavet en sammenligning af online backuptjenester.
Du kan finde flere muligheder for sammenligninger af antivirus- og sikkerhedsprogrammer i boksen Forskellige sammenligninger.
Jeg tjekker løbende forskellige hjemmesider og producenternes egne hjemmesider for aktuelle tilbud på antivirus- og sikkerhedsprogrammer. Det er ikke usædvanligt, at du kan finde tilbud her til under halvdelen af den almindelige pris på programmerne.
Tilbud på antivirus til PC
Tilbud på antivirus til Mac
Tilbud på antivirus til mobile enheder
Tilbud på antivirus til alle enheder
Oplysningerne i sammenligningerne er baseret på producenternes hjemmesider, deres dokumentation og svar fra deres support. Desværre har det ikke i alle tilfælde været muligt at få konkrete svar på alle funktioner, så det kan ikke afvises, at et program rent faktisk understøtter en funktion, selvom jeg har markeret, at det ikke gør - eller omvendt.
Når man laver sammenligninger, er det også et problem, at producenterne bruger forskellige betegnelser for de samme funktioner, eller at ens betegnelser ikke dækker over de samme funktioner. Hvis du vil være helt sikker på, at en ønsket funktion er til stede i et program, så hent en prøveversion og tjek, før du køber.
Sammenligningerne medtager ikke, hvor effektive programmerne er. Det skyldes, at du sjældent finder to test af programmer, der giver samme resultat. Det bedste program i én test, kan sagtens være middelmådigt i den næste test. Også i tests fra samme testfirma. Hertil kommer, at testene ser tilbage i tiden. Det bedste program i går eller for en måned siden, er ikke nødvendigvis det bedste program i dag eller i næste uge.
Forskellen i effektiviteten på de programmer, jeg har medtaget, er ikke voldsom. Det er de mest udbredte og populære programmer. Og så er det mere relevant at se på, hvilke funktioner programmerne tilbyder.
Denne side og sammenligningerne er en del af Ludvigs Hjørne, men med et helt anderledes layout for at maksimere skærmpladsen til sammenligningerne af de forskellige antivirusprogrammer og andre sikkerhedsprogrammer.
Sammenligningsskemaerne med alle programmer og funktioner er store, og de er ikke særligt velegnede til visning på en lille skærm. Brug evt. i stedet SmartVælger. Se boksen Forskellige sammenligninger.
Bemærk, at jeg samarbejder med nogle af producenterne i sammenligningen og får procenter, hvis du køber deres programmer efter at have klikket på Køb/hent-knappen. Din pris er den samme som andre steder, måske endda bedre, eftersom jeg prøver at finde specielle tilbud fra producenterne. Vil du ikke støtte Ludvigs Hjørne, så besøg producenternes hjemmesider manuelt, hvis du vil købe deres produkter.
Køber du via Køb/hent-knappen, siger jeg pænt tak for, at du støtter Ludvigs Hjørne.
It- og Telestyrelsen, Rådet for IT-sikkerhed, banker, internetudbydere og mange andre anbefaler, at du installerer forskellige sikkerhedsprogrammer, der kan hjælpe med at holde din computer sikker. Det drejer sig først og fremmest om antivirus og en firewall.
Men du skal være opmærksom på, at de forskellige sikkerhedsprogrammer kun er en del af din sikkerhed. De kan ikke stoppe alle ondsindede programmer i form af virus, rootkits, spyware osv., ligesom de ikke kan blokere ethvert forsøg fra en hacker, der vil ind på din computer. Du skal betragte sikkerhedsprogrammerne som bagstoppere, der kan virke som et sidste forsvarsværk, hvor de vigtigste tiltag er:
Antivirus og en firewall hjælper med den grundlæggende beskyttelse. Antivirus findes i sikkerhedsproducenternes grundprogrammer, mens en firewall typisk er med i de lidt større internetpakker. De fleste producenter tilbyder desuden en alt i et-pakke, der også kan hjælpe dig med mange af de ovennævnte punkter og mere til. Brug sammenligningerne til at finde programmer med lige netop de funktioner, som du har brug for.
Hvis du har mistanke om, at dit installerede antivirusprogram har overset et slemt program, kan du bruge en online skanner. Nogle af dem er lavet som et ActiveX-program, der kan afvikles direkte i browseren - hvis ellers du bruger Internet Explorer. Andre tilbydes som et download-program. Nogle tilbyder begge dele, alt efter hvilken browser du benytter. Bemærk, at en online skanner er ikke brugbar i dagligdagen. Virus og andet snavs skal stoppes, inden det får inficeret PC'en, og det kan en online skanner ikke klare.
Her en liste over nogle online skannere, du kan benytte som supplement til dit installerede antivirusprogram. Der er ingen grund til at bruge en online skanner fra samme firma, som har lavet dit installerede sikkerhedsprogram, da motoren og virusdefinitionerne normalt vil være de samme. Brug i stedet en eller to fra andre firmaer til at skanne.
OBS! Brug kun ét antivirusprogram ad gangen. Nogle programmer vil under installationen automatisk fjerne allerede installerede programmer. Andre vil bede dig afinstallere manuelt, før du starter installationen. Problemet er, at programmerne kan genere hinanden, så de ikke virker optimalt. Så de enten fanger for lidt eller for meget.
Ovennævnte online skannere er beregnet til at blive brugt, selvom du allerede har et installeret antivirusprogram, men du skal muligvis deaktivere det installerede program, før du kører online skanneren. Det vil online skanneren i så fald selv fortælle dig.
Smartphones, tavlecomputere og andre mobile enheder bliver smartere og smartere. Og de er specielt interessante for slemme fyre, der vil stjæle dine værdier. Mobile enheder kan efterhånden bruges til det meste af, hvad en stationær computer kan - og de kan meget som stationære computere ikke kan. De kan fx bruges til at betale med, hvilket gør dem til et oplagt mål for slemme fyre! Hertil kommer, at de er nemmere at stjæle end en stationær computer, så du er ikke kun truet af digitale banditter, når det gælder dine mobile enheder.
Sikkerhedsprogrammerne til smartphones og andre mobile enheder kan ikke kun beskytte dig mod virus og lignende, de indeholder typisk også en række praktiske funktioner. Locate er en funktion, der fx gør det muligt for dig at finde din enhed, hvis du ikke ved, hvor du har efterladt den, eller hvis den er blevet stjålet. Nogle programmer kan tage et billede af en eventuel tyv, og du kan typisk slette alle følsomme data på enheden, hvis den er faldet i forkerte hænder. Nogle programmer tilbyder kryptering af følsomme data, og nogle tilbyder online backup af dine vigtige data, såsom dine mails og kontaktpersoner.
Betalingsmulighederne og den større risiko for at miste enheden betyder, at det er endnu vigtigere for dig at beskytte dine mobile enheder end den stationære computer.
Se sammenligning af antivirusprogrammer til smartphones og tavlecomputere. Besøger du siden her med en Android-baseret enhed, kan du evt. hente appen AntiVirus SmartVælger hos Google Play. Læs mere om appen.
De fleste Mac-brugere har længe troet, at de er beskyttet mod virus og andre slemme programmer, fordi MacOS er mere sikker end Windows. Virkeligheden er ikke helt så enkel. Den største årsag til, at Mac-brugerne har været forskånet for virus og lignende har været den forholdsvise lave markedsandel, som Mac'en har. De slemme fyre har simpelthen ikke gidet at angribe Mac'erne.
Men efter at Mac'ens markedsandel er steget i de senere år, er de slemme fyre ved at få øjnene op for den. Det fik omkring 550.000 Mac-brugere at mærke, da deres Mac blev inficeret af programmet Flashback i 2012. Eugene Kaspersky, stifter og administrerende direktør for Kaspersky Labs, udtalte i den forbindelse, at Apple er ti år efter Microsoft sikkerhedsmæssigt, når det gælder tjek af mulige sikkerhedshuller og opdatering af programmer.
Du bør derfor beskytte din Mac, ligesom Windows-brugerne længe har måttet beskytte deres Windows. Sikkerhedsprogrammerne har desuden den fordel, at de ikke kun beskytter din Mac, de beskytter også Window-PC'er, som du deler netværk med, fordi programmerne kan fange slemme filer, som ikke kan skade din Mac, men som blot venter på chancen til at hoppe over på en mere modtagelig Windows-PC.
Jeg har lavet en Android-app, der gør det nemt at finde det helt rigtige antivirusprogram til netop dit behov. Du vælger blot, hvilke styresystemer du vil beskytte, fx Windows, Mac, Android eller alle dine enheder, hvorefter du vælger, hvilke funktioner du har brug for ud over lige beskyttelsen mod virus. Du kan fx vælge, om programmet skal være oversat til dansk, om det skal have forældrekontrol, oprydning på computeren og backup. Til sidst præsenteres du for en liste over de programmer, der lever op til dine valg, og du kan så læse nærmere om dem og se, hvad de koster.
Appen svarer til SmartVælger, men er yderligere optimeret til skærme på mobile enheder. Du kan hente appen AntiVirus SmartVælger på Google Play.