Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Oplys aldrig din mailadresse på hjemmesider, når du chatter eller i nyhedsgrupper. Nogle hjemmesider videresælger mailadresser til spammere, og spammerne har programmer, der automatisk kan finde mailadresser i chatrum og i nyhedsgrupper. Også virus indsamler adresser fra hjemmesider, chatrum og nyhedsgrupper.
Oplys i stedet en såkaldt smid-væk-adresse, som du har oprettet på gratis mailtjeneste som fx Gmail, Hotmail eller Yahoo. En smid-væk-adresse har den fordel, at hvis du begynder at modtage en masse spam på den, kan du hurtigt smide den væk og i stedet oprette en ny smid-væk-adresse. Din rigtige mailadresse bør du kun give til venner og bekendte samt til tjenester som du har absolut tiltro til ikke videresælger din adresse.
Nogle spammere benytter en sladrehank-funktion, hvor de kan se, om mailen læses, og hvilken adresse den er sendt til. Åbner du sådan en mail, vil det resultere i mere spam.
Spammere og virus benytter ofte falske afsenderadresser, og i så fald sendes svaret til en person, som intet har med mailen at gøre. Er en spammails afsenderadresse ægte vil dit svar ofte blot resultere i mere spam.
Dels lever varerne sjældent op til det lovede - det er trods alt personer med lav moral, der udsender spam - og dels vil dit køb være med til at holde liv i spammeren. Hvis ingen køber af spammerne, vil de holde op med at udsende spam.
Sladrehankfunktioner og selvudløsende virus virker kun i HTML-mails, det vil sige mails, hvor du kan have billeder, og hvor teksten er opsat som på en hjemmeside. Læser du mails i ren tekstformat, er de aldrig farlige, til gengæld er de mere kedelige.
De fleste mailprogrammer i vore dage sørger automatisk for at blokere farligt indhold i mails, selvom du får vist mailene som HTML, og ellers kan du få antivirusprogrammer, der kan blokere farligt indhold.
Vær opmærksom på, at det stadig kan være farligt at klikke på vedhæftede filer i en mail, selvom den ikke er i HTML-format.
Spam og virusbefængte e-mails er blevet et større og større problem i de seneste år. Mange oplever, at over halvdelen af mailsene i indbakken er spam - oftest med reklamer for yderst tvivlsomme produkter og i nogle tilfælde med billeder som man absolut ikke ønsker at udsætte sine børn for.
Hertil kommer en masse mails som spredes af virus-programmer og som selv indeholder virus. Åbner du sådan en mail, risikerer du at blive smittet og være med til at sprede smitten videre til andre.
Heldigvis kan du minimere risikoen for spam og mails med virus med nogle ganske få og fornuftige tiltag. Følger du de 5 gode råd til højre på siden, er du godt på vej til en spam- og virusfri indbakke. Du kan reducere problemet yderligere ved at opsætte sorteringsregler i dit mailprogram (sådan gør du i Outlook Express) eller ved at installere et antivirusprogram eller et program, der kan frasortere spam.
Efterhånden som du sletter den ene spammail efter den anden fra indbakken, kan du måske spekulere på, hvorfor i alverden spammerne bliver ved med at sende deres uønskede reklamer. Men det er faktisk ikke så sært. Der er desværre mange som ikke straks sletter spam, men som læser reklamerne og bestiller produkterne. Og der kan være mange penge at tjene.
Det blev afsløret da en spammer ved en fejl glemte at beskytte sin hjemmesides logfil, så man kunne se, hvor mange der havde besøgt siden, og ikke mindst hvor mange, der havde bestilt de piller, der angiveligt kunne få ting til at vokse.
I løbet af fire uger havde 6.000 bestilt produktet. De fleste havde bestilt to æsker af pillerne, der kostede 50 dollar per æske. I alt blev der i løbet af de fire uger bestilt piller for 500.000 dollar - 3 millioner kroner. Og det var på bare én af de hjemmesider, spammeren benyttede til at sælge sine uvirksomme piller.
Det imponerende salgstal bliver ikke mindre imponerende af, at hjemmesiden ikke indeholdt selv de mest simple oplysninger om firmaet bag eller blot en mail-adresse. Desuden skulle man oplyse navn, adresse og nummeret på sit kreditkort, selvom oplysningerne ikke blev krypteret på deres vej over nettet.
Spam er allerede forbudt i en lang række lande, men det har ikke forhindret, at op mod halvdelen af alle mails er spam. Det skyldes, at spam er et verdensomspændende problem, og at spammerne blot sender deres reklamer fra lande, hvor det er svært at retsforfølge dem.
Men der er håb på vej. Flere og flere lande arbejder på at gøre spam ulovligt eller forlanger, at spammerne skal gøre tydeligt opmærksom på, at den pågældende mail er en reklame, fx ved at skrive ADV (forkortelse for advertising, reklame) først i emnelinjen.
Samtidig arbejdes der på flere tekniske tiltag for at stoppe spam. Et af de mere lovende tiltag vil gøre det umuligt at sende e-mails med forfalsket afsenderadresse. Det betyder, at det vil blive lettere at spore og retsforfølge spammere.
Det er dog et større arbejde at forhindre forfalskede afsenderadresser, det betyder nemlig, at den protokol, der benyttes til at sende e-mail, skal ændres, og at alle internetudbyderne skifter til den nye protokol. Så indtil videre må vi fortsat slette de mange spammails manuelt eller benytte filtre til at frasortere i det mindste nogle af dem.
Modtager du spam fra en dansk afsender, kan du melde det til Forbrugerombudsmanden.
I vore dage er spam især kendt som en betegnelse for uønskede reklamer i mailboksen. Men ordet spam er meget ældre end internettet, faktisk skal vi helt tilbage til 1926 for at finde oprindelsen på ordet. Det år sendte det amerikanske firma Hormel Food et nyt produkt på markedet, en dåse sammenpresset skinke med navnet Hormel Spiced Ham.
Navnet fængede ikke, og i 1937 udskrev firmaet en konkurrence med en præmie på 100 dollar for et mere fængende navn. Skuespilleren Kenneth Daigneau vandt med navnet SPAM, en sammentrækning af "spiced ham", og det nye navn blev markedsført i en omfattende reklamekampagne.
Der er dog stadig langt fra en dåse sammenpresset skinke til uønskede reklamer. Det, der forbinder de to ting, er en sketch af Monty Python (læs hele sketchen). En mand og hans kone kommer ind på en cafe, hvor der sidder en flok vikinger. De spørger til menuen, der hovedsageligt består af spam, æg og spam samt bacon og spam. Hver gang ordet spam nævnes, begynder vikingerne at synge "Spam! Lovely spam" og overdøver dermed al anden kommunikation. På samme måde overdøver uønskede reklamer i mailboksen al anden kommunikation.
Hormel Food forsøgte for øvrigt at stoppe den nye brug af deres varemærke. I 1997 sendte firmaet et brev til Sanford Wallace, hvor man protesterede mod, at han havde registreret internetadressen spamford.com og mod hans brug af ordet spam. Sanford Wallace var kendt som en af de største spammere, og han var endda stolt af det! Han brugte nu sine evner til at fortælle om Hormel Foods brev, hvilket ikke ligefrem forbedrede SPAM-firmaets image.
Hormel Food trak følehornene til sig, og forsøger ikke længere at stoppe den nye brug af spam. I stedet fortæller man på sin hjemmeside, at firmaets produkt bør skrives med store bogstaver, og at man ikke ønsker billeder af en dåse med SPAM i forbindelse med omtale af spam. Det er ikke altid det ønske opfyldes.