Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Sådan ser spillet ud:

Kabale Klik på billedet for at se det i stor udgave.

Gratis

Med 123 Free Solitaire får du 12 gratis kabaler. Er det ikke nok, kan du købe spillets storebror, SolSuite 2004, der tilbyder dig 414 kabaler for 20 dollar.

Kort

Kabaler
i lange baner

Kabalelægning på computeren har været en yndet syssel, siden Microsoft inkluderede et kabaleprogram i Windows. Men du behøver ikke slå dig til tåls med 7-kabalen eller Hjerter fri.

Der er ingen grund til at nøjes med Microsofts kabaler, når du vil have tiden til at gå med lidt tidsfordriv foran computeren. Der findes nemlig mange andre og mere spændende elektroniske kabaler. For eksempel indeholder programmet 123 Free Solitaire 12 forskellige kabaler, heriblandt nogle af de mest populære som Klondike, Spider (edderkoppen) og Freecell samt La Belle Lucie, der er en af de ældste kabaler man kender.

De ældste optegnelser om kortspil i Europa stammer fra 1300-tallet, men vi skal helt frem til 1700-tallet for at finde de første optegnelser om kabalelægning. De første nedskrevne regler, man har kendskab til, stammer fra Napoleonstiden, hvor kabalelægning var en meget populær syssel i Frankrig. De fleste af de gamle kabaler har da også franske navne. Da Napoleon blev sendt i eksil på St. Helena, fik han forøvrigt tiden til at gå med at lægge kabaler.

Du får 12 gratis kabaler med 123 Free Solitaire, og det vil sikkert være nok for de fleste. Men hvis du er bidt af en gal kabalelægger, er der yderligere hjælp at hente i form af programmets storebror, SolSuite 2004. Det indeholder ikke færre end 414 forskellige kabaler. Og er det ikke nok, kan du benytte SolSuites kabaleeditor til at lave om på reglerne i de enkelte kabaler, så du i realiteten skaber dine helt egne kabaler.

SolSuite 2004 giver dig desuden flere funktioner, du kan for eksempel snyde. SolSuite 2004 er et betalingsprogram og koster 20 dollar. Det kan købes via hjælpefunktionen i 123 Free Solitaire.


Trin for trin-guiden hjælper dig godt i gang med 123 Free Solitaire.

Download 123 Free Solitaire. Programmet fylder 1,8 MB.