Dropbox
Gratis abonnement med 2 GB plads. | ||
Ubegrænset antal enheder og 1000 GB (1 TB) plads for 655 kr. årligt. |
Klik for at se løsninger og priser til virksomheder.
Virksomheder:
Priserne på virksomhedsløsninger er eksklusive moms.
Om Dropbox
Dropbox er for dig, der vil have backup samtidig med, at du altid har adgang til vigtige filer, uanset om du bruger den stationære computer, den bærbare, en tavlecomputer eller en smartphone.
Dropbox er en synkroniseringstjeneste, der blev grundlagt i 2008 for at hjælpe brugere med at få adgang til filer fra forskellige computere, så de ikke var afhængige af at skulle slæbe rundt med DVD'er eller USB-nøgler. I dag har Dropbox over 300 millioner brugere, og med så mange brugere, kan du være sikker på, at dine data overlever, også selvom virksomheden skulle gå konkurs.
Dropbox som backup-løsning
Selvom Dropbox især udmærker sig til synkronisering af filer mellem forskellige enheder, så kan tjenesten også bruges til backup. Faktisk har den nogle smarte funktioner, som kun få backup-tjenester har, og manglerne kan man selv rette op på med lidt lettere nørderi. Dropbox findes til stort set alle enheder, det være sig computere med Windows, Mac eller Linux, eller smartphones med Android, iOS, Blackberry m.fl.
Dropbox integreres i sit styresystem, så du får en særlig Dropbox-mappe, hvis indhold automatisk synkroniseres til Dropbox' server og til dine andre enheder. Du kan desuden få adgang til dine filer på serveren fra en hvilken som helst computer med internetadgang via en webbrowser. I Dropbox-mappen har du en mappe med navnet Public, hvis indhold du kan dele med andre, uden de kan få adgang til dine andre filer.
I modsætning til de fleste deciderede backup-tjenester, så overføres filerne efter størrelse. Det er ganske smart, for dermed risikerer du ikke, at en stor fil ligger og spærrer for, at du får overført det vigtige dokument, som du lige har skrevet.
Valgfri synkronisering
Dropbox ligger hele tiden i baggrunden og synkroniserer indhold på din computer med Dropbox' server og andre enheder, du har opsat til synkronisering. Du kan på hver enhed fravælge synkroniserede mapper - det kan fx være en fordel på smartphonen, så du kun får synkroniseret dokumenter og evt. billeder, mens den stationære og den bærbare får synkroniseret såvel dokumenter som billeder og film.
Selvom Dropbox er en synkroniseringstjeneste, hvor filer slettes fra de synkroniserede mapper på serveren og andre enheder, lige så snart, du selv sletter dem, så kan du alligevel gendanne dem. Dropbox gemmer nemlig slettede filer i op til 30 dage. Tidligere versioner af dine filer gemmes også i op til 30 dage, så hvis du fortryder en ændring i en fil, kan du hente en tidligere version fra serveren. Slettede filer og gamle versioner tæller ikke med i dit forbrug.
Med tilkøbsproduktet Packrat gemmes slettede filer og gamle versioner uden tidsbegrænsing. Packrat koster 226 kr. om året.
Dropbox til virksomheder
Dropbox tilbyder en løsning til virksomheder, hvor medarbejderne kan samarbejde og altid have adgang til de samme dokumenter og andre filer. Løsningen har flere funktioner end den til private brugere, fx flere sikkerhedstiltag og værktøjer til at styre opsætningen af brugere. Ubegrænset versionering og gendannelse af slettede filer (Packrat) er inkluderet i virksomhedsløsningen.
Lidt nørderi kræves til backup
Den største ulempe ved at bruge Dropbox til backup er, at du kun får synkroniseret indholdet i Dropbox-mappen. Det betyder umiddelbart, at du skal flytte et dokument fra mappen Dokumenter til mappen Dropbox for at få den overført til serveren og dine andre enheder. Der findes heldigvis en løsning, der kan bruges på alle moderne styresystemer, omend den kan være en lille smule nørdet.
Moderne styresystemer kan benytte symbolske links. Med et symbolsk link behandles en mappe, som om det ligger ét sted, selvom den reelt ligger et helt andet sted. Hvis du således opretter et symbolsk link i mappen Dropbox til mappen Dokumenter, så får du automatisk synkroniseret/lavet backup af alle dine dokumenter. Du skal derfor "blot" oprette symbolske link til alle relevante mapper, som Dokumenter, Musik, Video osv.
Du kan ikke bruge Dropbox, hvis du har behov for:
- backup uden at skulle nørde lidt.
Har du vil undgå nørderier, så tjek de andre tjenester på disse sider, tjek også sammenligning af backupløsninger, hvor du kan sammenligne funktioner i de forskellige tjenester.