Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Du finder links til trin for trin-guider med tips & tricks nederst på siden.
Du får her 11 gode grunde til at installere og bruge Firefox i stedet for Internet Explorer.
Du kan skræddersy udseendet på Firefox, så det passer bedst til din smag og dit behov.
Du kan flytte rundt på knapper og værktøjslinjer, så de placeres efter dine ønsker.
Du kan blokere reklamer på hjemmesider.
Du kan bruge stavekontrol i alle formularfelter, fx i din webmail og når du skriver i et forum.
Du kan kategorisere bogmærker, så det bliver utroligt nemt at finde det ønskede bogmærke. Selvom du har tusindvis af bogmærker, og selvom du ikke kan huske sidens navn.
Du får dynamiske bogmærkemapper, der automatisk opdateres med nyt indhold.
Du kan nemt søge efter et bestemt ord på en lang side, du skal blot skrive ordet på tastaturet, så hoppes der ned til det.
Firefox kan forbedres med et hav af udvidelser, der giver dig nye funktioner.
Firefox er hurtigere til at vise hjemmesider end Internet Explorer.
Firefox er mere sikker end Internet Explorer.
Ingen fastlåsning af tekststørrelse på hjemmesiderne - du bestemmer!
Du kan sagtens bruge Internet Explorer, selvom du installerer Firefox. Dermed kan du nemt skifte tilbage til Internet Explorer, eller du kan bruge Internet Explorer som "nødbrowser", hvis du støder på en side som ikke virker korrekt i Firefox.
Læs mere om brugen af de forskellige funktioner i guiderne til Firefox.
Firefox har mange fordele frem for Internet Explorer. Selvom Microsoft er begyndt at fokusere på webstandarder og på at udsende nye versioner af Internet Explorer, halter Internet Explorer stadig bagefter. Og bruger man et ældre styresystem som Windows XP, kan man ikke engang få den nyeste Internet Explorer, hvilket gør det oplagt at bruge en alternativ browser som fx Firefox.
Firefox er selvfølgelig god i sig selv, men det er især muligheden for at vælge mellem flere tusinde forskellige udvidelser, der gør Firefox bedre end Internet Explorer og andre browsere. Udvidelserne kan forbedre eksisterende funktioner i Firefox, eller de kan tilføje helt nye funktioner. Dermed kan du få en browser, der er tilpasset lige netop dit behov.
Du kan finde udvidelser, der blokerer reklamer på hjemmesider. Udvidelser der giver dig en praktisk vejrudsigt i værktøjslinjen. Udvidelser til afspilning af musik. Udvidelser der hjælper dig med at downloade videoer fra hjemmesider. Udvidelser der hjælper dig, når du skal lave din egen hjemmeside. Og udvidelser med mange, mange andre praktiske funktioner. Du kan som nævnt vælge mellem flere tusinde udvidelser til Firefox.
Jeg anbefaler en række udvidelser og hjælper dig med at bruge dem i guiden Smarte og praktiske udvidelser.
Men der er selvfølgelig meget andet end udvidelserne, der gør Firefox til en bedre browser end Internet Explorer. Du får fx meget bedre styr på besøgte og foretrukne hjemmesider med den smarte bogmærkefunktion i Firefox. Ved at påføre mærkater på bogmærkede sider kan du altid nemt finde dem igen, også selvom du har flere tusinde bogmærker, og også selvom du ikke kan huske sidens navn eller adresse.
Du indtaster blot et søgeord eller en del af det i adressefeltet, og du får fluks vist alle besøgte og bogmærkede sider med ordet i titlen eller adressen og alle sider, du har påført en mærkat med ordet. Du kan endda oprette dynamiske bogmærkemapper, der automatisk opdateres med nye sider, efterhånden som du besøger eller bogmærker sider.
Det er ikke kun nemt at søge i bogmærker og tidligere besøgte sider. Det er også nemt at finde det ønskede indhold på den aktuelle side. Hvis du har søgt på Google med et søgeord, og du nu får vist en lang side, hvor du ikke umiddelbart kan finde den søgte tekst, så begynder du blot at skrive en del af søgeordet, og markøren vil så hoppe ned til den første forekomst af ordet. Funktionen er dynamisk, så du kan ofte nøjes med at skrive en del af ordet.
Der er ingen grund til at risikere stavefejl, når du bruger webmail eller skriver i diverse forummer og blogs på hjemmesider. Firefox har selvfølgelig indbygget stavekontrol. Du kan installere ordbøger til over 70 sprog, heriblandt selvfølgelig dansk, engelsk, tysk og zulu.
Det var Firefox, som gjorde brugen af faneblade populær. Hvis du ikke har prøvet at bruge faneblade, så lad mig give dig et eksempel på, hvor praktiske de kan være. For udover at de kan give dit et hurtigere overblik over flere samtidig åbne sider, så kan de også spare dig for en masse ventetid.
Det er nok nemmest at forklare den sparede ventetid med et eksempel. Lad os sige, du vil besøge Politikens hjemmeside for at læse nyheder.
Uden faneblade: Du finder en interessant overskrift, og klikker dig ind på selve artiklen. Du venter, mens artiklen bliver hentet, læser den, og klikker dig tilbage til forsiden. Du finder den næste interessante overskrift, klikker dig ind på artiklen, venter osv.
Med faneblade: Du finder en interessant overskrift, klikker på den med den midterste museknap (eller rullehjulet), finder den næste interessante overskrift, klikker på den med den midterste museknap osv. Når du har klikket på alle de artikler, du vil læse, ligger de klar til dig i en række faneblade. Du klikker så blot på de forskellige faneblade for at læse artiklerne. Der er ingen ventetid!
Selvom Internet Explorer nu også har fået indbygget faneblade, så virker de stadig bedre i Firefox. Og du kan endda gøre fanebladene i Firefox endnu bedre med over 100 forskellige udvidelser, der forbedrer eksisterende funktioner eller tilføjer helt nye funktioner.
Firefox er også meget effektiv mod webdesignere, der vil bestemme over dig og din browser. Nogle hjemmesider har en dårlig vane med at ville fastlåse tekststørrelsen, hvilket kan gøre det nærmest umuligt at læse teksten. Andre forhindrer dig i at gemme billeder ved at højreklikke på dem, og atter andre vil ændre størrelsen og placeringen af din browser. Den slags narrestreger sætter Firefox en effektiv stopper for. Det er din browser, og det er dig, der bestemmer!
Firefox indeholder en række funktioner, der beskytter dig mod farlige hjemmesider. Du kan desuden nemt finde forskellige oplysninger om siden, ligesom det er nemt at se, om siden er sikret med kryptering, så du ikke overfører private data over en usikker forbindelse.
Selvom alle programmer kan indeholde fejl og sikkerhedshuller, så er risikoen for alvorlige huller ikke så stor i Firefox som i Internet Explorer. Microsofts browser er vævet godt ind i styresystemet, så en fejl i browseren kan nemmere få slemme følger for hele systemet. Desuden er Firefox-folkene kendt for at lukke sikkerhedshuller og udbedre fejl betydeligt hurtigere end Microsoft.
Tilbage i 90'erne blev en drabelig browserkrig udkæmpet mellem Microsoft og Netscape. Microsoft vandt som bekendt. Dels fordi man havde en bedre browser, og dels fordi man benyttede beskidte kneb i kampen om brugernes gunst. Microsoft blev dømt for de beskidte tricks, og måtte senere betale en milliard-erstatning til Netscapes nye ejere.
I de år blev browserne opdateret så tit med nye funktioner og funktionalitet, at man talte om et browser-år. Dem var der fire af på et almindeligt år. Krigen blev endegyldigt vundet af Microsoft, da Internet Explorer blev smeltet sammen med Windows. For hvorfor skulle brugerne dog installere en anden browser, når de allerede havde en.
Browserkrigens afslutning betød ikke kun en ende på Netscape, den betød også en ende på udviklingen af Internet Explorer. Da Microsoft i august 2001 udsendte Windows XP, gik udviklingen af Internet Explorer i stå. Det var først efter en række år, hvor Firefox fik flere og flere brugere, at Microsoft atter bevægede sig tilbage til tegnebordet.
Mens nye browserversioner med nye funktioner udsendtes i hæsblæsende fart i sidste halvdel af 90'erne. Så skulle der gå mere end fem år fra udsendelsen af Internet Explorer 6 til udsendelsen af Internet Explorer 7.
Selvom Microsoft sov tornerosesøvn, arbejdede andre hårdt på at forbedre brugen af internettet. Inden Netscape måtte opgive sin selvstændighed og blev solgt til AOL, frigav man kildekoden til programmet i håb om, at andre ville arbejde videre med den. Det var tilbage i 1998.
Netscape og frivillige programmører arbejdede med kildekoden for at videreudvikle programmet, men efter et par år var man ikke rigtigt kommet nogen vegne, simpelthen fordi koden ikke var tidssvarende. Man besluttede sig derfor til at starte helt forfra med et moderne, modulopbygget program, hvor det bl.a. var muligt for andre at tilføje nye funktioner ved hjælp af udvidelser.
Efter endnu nogle år begyndte man at have noget brugbart i form af programpakken Mozilla. Men Mozilla kunne være tung at danse med, fordi den indeholdt flere forskellige programmer, som fx browser, mailprogram, html-editor og irc-klient. Og programpakken henvendte sig især til nørder, hvorfor brugervenlighed ikke var prioriteret ret højt.
Det blev derfor besluttet at prøve at lave en selvstændig browser uden en masse fyld. Den skulle samtidig være mere brugervenlig, så også ikke-nørder kunne have glæde af den. Det blev den succes vi i dag kender som Mozilla Firefox.
Firefox fylder 40 MB. Download Firefox.