Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Tema:
Hjemmeside
Sikkerhed
Begynder/uøvet
Linux Ubuntu
Nyhedsgrupper
Nye styreformer
Sælg dine brugte studiebøger & Køb billige studiebøger. Læs mere på StudenterGuiden.dk.
Computeren kan hjælpe paralyserede mennesker med at kommunikere med omverdenen.
Men mens de fleste paralyserede kun bruger computeren til almindelig kommunikation, er der nogle, der går langt videre. For eksempel har franske Philippe Vigand skrevet flere bøger, den første hedder Tavshedens offer, og handler om hans første år som paralyseret med kun øjnene til at kommunikere.
Bogen er oversat til en lang række sprog, heriblandt dansk.
Mens både musen og virtual reality-styring med hænderne kræver en vis portion fysisk aktivitet, er forbruget af energi mere overkommeligt, hvis man styrer computeren med øjnene, tankens kraft eller med humøret. Og det er faktisk allerede muligt i dag.
For 15 år siden udvikledes den første udgave af en øjenstyret computer, hvor et kamera registrerer brugerens øjenbevægelser for så at udregne, hvor på skærmen der fokuseres. I dag findes teknologien i kommercielle produkter, der kan give paralyserede mennesker en helt ny tilværelse.
Firmaet Eyegaze har lavet en kørestol, der styres med øjnene.
Hvor de tidligere var bundet til en seng og havde en temmelig indholdsløs tilværelse, kan de i dag for eksempel tænde for lyset, skrue op for varmen eller sågar styre en kørestol med øjnene.
Det er også muligt at kommunikere ved at skrive på computeren, ligesom man kan få computeren til at læse teksten op. Det går selvfølgelig ikke så hurtigt, som når man skriver via et tastatur, men i forhold til alternativet er der en verden til forskel. Det vurderes, at teknologien om mindre end fem år vil være præcis og hurtig nok til at kunne erstatte musen for almindelige brugere.
Tankestyring ligger ikke meget længere ude i fremtiden, det er dog et spørgsmål om metoden vil tiltale almindelige brugere. Den kræver nemlig, at man bærer en "tænkehat" i form af en hætte med elektroder på hovedet.
Der findes forskellige metoder til at styre computeren med tankens kraft, en af dem foregår ved at brugeren ser på en skærm, hvor de enkelte områder blinker med forskellige frekvenser. Man kan så måle, hvilken del af skærmen brugeren koncentrerer sig om.
Selvom det vurderes, at metoden om fem til ti år vil kunne erstatte musen, skal man dog ikke tro, at det senere vil blive muligt at overføre en tanke til tekst i et dokument. Man kan nemlig ikke måle informationerne i de mange neuroner i hjernen, blot deres aktivitet. Det svarer lidt til, at man skulle forsøge at se, hvad samtlige passagerer i et tog snakker om ved at måle på togets slipvind.
Mens øjenstyring og tankestyring er udviklet med henblik på handicappede er humørstyring udviklet til almindelige brugere. Ved hjælp af forskelligt måleudstyr på brugeren kan man for eksempel måle, om brugeren er glad eller trist til mode. Computeren kan så reagere på brugerens humør. Den kan for eksempel spille romantisk musik, hvis brugeren er i det romantiske hjørne, stille musik hvis brugeren er træt - eller opkvikkende musik hvis brugeren er træt, og det ikke er sovetid.
Teknologien kan også bruges i undervisningsprogrammer, der kan opfange om brugeren er engageret, keder sig eller er forvirret. Programmet kan så tage højde herfor og for eksempel gøre undervisningen mere spændende eller den kan sænke sværhedsgraden.
Du kan læse mere om de nye styreformer i nedenstående artikler
Sælg dine brugte studiebøger & Køb billige studiebøger. Læs mere på StudenterGuiden.dk.