Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Artiklerne om nye styremetoder er skrevet i 2002 til Komputer for alle. De er dog stadig aktuelle, selvom enkelte ting kan have ændret sig, siden de blev skrevet.
Computermusen har efterhånden mange år på bagen, og selvom den ikke altid er lige praktisk og selvom den kan føre til musearm, har vi endnu ikke et alternativ, der helt kan afløse den lille elektroniske gnaver.
Ideen til musen opstod i starten af 1960'erne og blev første gang beskrevet i et arbejdspapir i 1962. Den første model blev bygget i 1965, men blev dog først præsenteret for den brede offentlighed på en computerkonference i 1968 af dens opfinder Douglas Engelbart.
Douglas Engelbart præsenterede også en anden opfindelse, der har haft stor indflydelse på brugen af dagens computere. Han havde fundet ud af at kæde forskellige elektroniske tekstdokumenter sammen, så man kunne hoppe fra ét dokument til et andet. Det vi i dag kender som links på internettet.
Mus og tastatur er en håbløst forældet metode til at styre computeren, i hvert fald hvis vi skal tro filmbranchen, der i årtier har benyttet andre kommunikationsformer. Lige fra HAL, der i Rumrejsen år 2001 benyttede almindelig tale, til Minority Report, hvor Tom Cruise styrer computeren med hænderne som en anden dirigent.
Men rent faktisk er vi ikke så langt fra at kunne benytte tale og hænder til at styre pc'en på skrivebordet - vi vil også snart kunne styre markørens bevægelser med øjnene eller sågar blot ved at tænke på, hvor den skal placeres. Teknologierne findes allerede, selvom nogle af dem skal forbedres yderligere, før almindelige brugere kan have glæde af dem.
Det er dog ikke kun teknologien, der har betydning for, hvordan vi styrer computeren. Talestyring af computeren har for eksempel været muligt i mange år uden at vinde den helt store udbredelse. Allerede i 1996 udsendte IBM det første styresystem med indbygget talestyring samt talegenkendelse til indtaling af tekst. Og man har i lige så lang tid kunnet købe særskilte programmer, der gør det muligt at styre Windows med talte kommandoer.
Den manglende udbredelse viser, at enten er interessen for at skrotte mus og tastatur ikke særlig stor, eller at teknologien ikke opnår masseudbredelse, før den bliver indbygget i selve styresystemet. Vi får måske snart syn for sagn, idet der er tegn på, at der endelig sker noget fra Microsofts side.
Til gengæld ligger indbyggelse af hånd- øjen- eller tankestyring nok længere ude i fremtiden, selvom alle tre styringsmetoder i mere eller mindre grad har været mulige i en årrække.
Den mest enkle form for håndstyring foregår via en trykfølsom skærm, og har været benyttet i for eksempel pengeautomater i mange år. Den kræver ikke det helt store i computerkraft i modsætning til den mest udviklede form for håndstyring, hvor man ved hjælp af håndbevægelser peger på eller flytter rundt på objekter i et 3D-hologram.
Man kan måske synes, der ikke er den store forskel på at bruge hånden til at flytte musen eller til at trykke på tastaturets taster og så dirigere computeren med håndbevægelser i luften. Og hvis man samtidig gerne vil spare på stemmebåndet, er styring med øjenbevægelser måske løsningen.
Paralyserede har i mange år haft glæde af teknologien, der gør det muligt for dem at vælge menupunkter på en skærm ved at se på dem. Dermed kan de for eksempel tænde og slukke for lyset, dirigere en kørestol eller indtaste tekst via et tastatur på skærmen. Teknologien er under hastig forbedring, og vil inden for en forholdsvis kort årrække gøre det muligt at styre en almindelig skærmmarkør lige så godt med øjnene som med musen.
Den nyeste styringsform, og den som nok også har de længste udsigter for almindelige brugere, er styring med tankens hjælp. Det skyldes ikke så meget besvær med at få det til at virke, men mere at brugeren skal optræne en vis evne til at koncentrere sig om bestemte områder af skærmen og ikke mindst, at man skal bære en speciel hue, der er forsynet med elektroder.
Spørgsmålet er så, om den langsomme udbredelse af talestyring er et tegn på, at vi slet ikke er klar til at skrotte mus og tastatur til fordel for nye styreformer på computeren. Det må fremtiden vise.
Du kan læse mere om de nye styreformer i nedenstående artikler