Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne
  T  
  i  

Hvad er Linux

Du kan her læse lidt om, hvad Linux er, og hvordan Linux kom til verden.

Sidens indhold:   

Linux startede som hobbyprojekt   

Tux

Linux har sin egen maskot i form af pingvinen Tux.
Ophavsret: Larry Ewing, Simon Budig og Anja Gerwinski.

Linux er et styresystem, ligesom fx Windows og Mac OS. Et styresystem er et specielt program, der gør det muligt for andre programmer at bruge computerens hardware, som fx processor, ram, harddisk, skærm, tastatur, mus og netkort.

Linux så dagens lys tilbage i 1991, da finske Linus Torvalds udviklede den første Linux-kerne som et hobbyprojekt, mens han studerede på Helsinki Universitet. Mens de fleste andre styresystemer er lukkede, så andre ikke kan ændre i deres koder, så besluttede Torvalds at frigive kildekoden til Linux, så andre kunne hjælpe med at videreudvikle styresystemet.

Free = fri - og ofte også gratis   

Når man på engelsk siger, at Linux er "free", hentydes der ikke til prisen, men til at enhver har fri adgang til kildekoden bag Linux. Det betyder, at de kan hjælpe med at videreudvikle Linux samt finde og udbedre fejl, eller de kan tage koden og lave deres helt egen version. Eneste betingelse er, at et afledt styresystem skal tilbyde samme licens og derfor også tilbyde fri adgang til kildekoden.

Selvom "free" hentyder til den frie kildekode, så er en oversættelse til "gratis" ofte også gangbar. De fleste Linux-distributioner kan nemlig hentes ganske gratis via internettet. Nogle distributioner sælges også, men det er typisk, fordi der følger en form for support med, eller fordi distributionen leveres med ekstra programmer eller funktioner.

Den frie adgang til kildekoden har også betydet, at enhver kan tilrette styresystemet, så det kan bruges på forskellige processorer. Mens Windows kører på computere med x86-processorer, så findes der Linux'er, der kan bruge mange andre processorer som fx PowerPC, arm og s390. Det betyder, at Linux fx kan køre på såvel små elektroniske apparater som på store supercomputere. I henhold til Wikipedia, så brugte 85 procent af verdens kraftigste supercomputere i november 2007 Linux som styresystem. Kun 1,4 procent af dem brugte Windows.

Distributioner   

Den frie adgang til kildekoden har betydet, at der i dag findes en lang række forskellige styresystemer baseret på Linux. De kaldes distributioner, eller i kort form: distro'er. Der findes over 200 forskellige Linux-distributioner, hvoraf mange dog kun har en meget begrænset udbredelse.

Distributioner

De forskellige distributioner tilpasser typisk den grundlæggende Linux-kerne, så den passer til formålet. Nogle er rettet mod sikkerhed, andre mod brug som servere på internettet og andre igen mod at blive brugt på en hjemmecomputer. Og så er der Linux-distributioner, der er beregnet til mobiltelefoner eller andre små, specialiserede elektroniske apparater.

Brugerflade   

Men det er ikke kun kernen, der tilpasses brugen. Brugerfladen kan også være meget forskellig alt efter formålet. Fx er der måske ingen grund til at have en brugerflade med ikoner og vinduer på et elektronisk apparat eller en internetserver, hvorfor man der kan nøjes med en kommandobaseret adgang (som i en kommandoprompt).

Brugerflader

I Windows har du kun én brugerflade, men eftersom det i Linux-verdenen er sådan, at hvis man ikke kan lide det, andre har lavet, så laver man bare sit eget, så er der også udviklet flere forskellige brugerflader. De mest udbredte er KDE, GNOME og Xfce.

Bemærk, at brugerflade ikke hentyder til baggrundsbilledet på skrivebordet, farven på vinduer osv. Den slags udskifter man med temaer, og det kan man selvfølgelig gøre i Linux, ligesom man kan gøre det i Windows. Brugerfladen er derimod et middel til at kontrollere og bruge computerens ressourcer og til at vise resultatet heraf.

Forskelle på brugerflader kan fx være, hvordan filhåndtering eller installation af programmer fungerer, hvordan brugerfladen opsættes, eller det kan være små ting som antallet af kontrolknapper i titelbjælken og deres funktioner. Og som med tilpasningen af kernen i forskellige distributioner, så er der også ofte tale om tilpasning af brugerfladen, så GNOME i én distribution ikke nødvendigvis er magen til GNOME i en anden distribution.

Valget af brugerflade har ikke kun betydning for, hvordan styresystemet bruges, det har også betydning for, hvilke programmer der kan afvikles. Nogle programmer er udviklet specifikt til KDE, og de kan ikke nødvendigvis afvikles under GNOME. De fleste programmer er dog skrevet, så de kan bruges under forskellige brugerflader, og ellers findes de typisk i en udgave til hver brugerflade.

Den mest udbredte og brugervenlige distribution hedder Ubuntu. Det er derfor den, jeg har valgt at beskæftige mig med her på Hjørnet. Ubuntu bruger GNOME som brugerflade, men hvis man har lyst, kan man selv installere en anden brugerflade.

Indeks over Linux-sider