Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Hvis du ikke har brug for Windows eller andre styresystemer ved siden af Ubuntu, kan du blot lade Ubuntu overtage hele harddisken. Og i så fald skal du følge guiden Ubuntu alene på computeren.
Det er klart den nemmeste installationsmetode, og det er også nemmere, når du bruger Ubuntu, fordi du ikke skal tilslutte forskellige drev. Læs mere om tilslutning af drev.
Hvis du gerne vil have både Windows og Ubuntu på computeren, fx hvis du i forvejen har betalt for en licens til Windows, og du gerne vil bruge Windows til spil eller andre programmer, som ikke findes til Linux, så kan du installere Ubuntu ved siden af Windows. Du kan i så fald vælge mellem at starte Ubuntu eller Windows, når du starter computeren.
Windows skal være installeret, inden du installerer Ubuntu. Du bestemmer selv sværhedsgraden af installationen. Du kan nemlig lade installationsprogrammet selv lave plads på harddisken til Ubuntu, eller du kan manuelt opdele harddisken i flere partitioner, og så vælge at installere Ubuntu på en af dem. Jeg gennemgår installationen i guiden Ubuntu ved siden af Windows.
Du kan også installere Ubuntu inde i Windows. Du vil så kunne vælge mellem Ubuntu og Windows, når computeren startes. Ved denne metode installeres Ubuntu inde fra Windows på samme måde, som du normalt installerer Windows-programmer. Jeg fraråder dog denne mulighed, du kan læse hvorfor i guiden Ubuntu installeret i Windows
Uanset om du installerer Ubuntu alene eller ved siden af Windows, kan du benytte flere partitioner, fx hvis du vil adskille placeringen af styresystem og programmer, eller hvis du vil oprette et drev, som kan ses af både Ubuntu og Windows, så du kan dele data mellem de to styresystemer.
Guiden Flere partitioner hjælper dig med at oprette og/eller håndtere flere partitioner under installationen af Ubuntu. Den er således et supplement til guiderne Ubuntu alene på computeren og Ubuntu ved siden af Windows.